Du er ikke helt ny i det med at synge,
men mangler stadig at få dele af sangteknikken på plads.
På det tredie trin af den sunde sangudvikling færdiggør du fundamentet til dine sunde og stærke sangstemme. Nu har du rimeligt godt styr på grundfunktionerne omkring holdning, vejrtrækning og støtte og går for alvor i gang med at arbejde med din klang og med din viden om musik og fortolkning, så du får den fleksibilitet i din stemme, du har brug for.
Her er nogle videoer, der kan hjælpe dig i gang med at arbejde med og udvikle din klang:
Få bedre klang på dine høje toner
På dette niveau er du sandsynligvis også mere bevidst om intonation, altså at få tonerne helt rene. Det kan du læse mere om her. Og er du korsanger har du helt sikkert også hørt en masse om artikulation, ikke mindst om, at du ikke gør det, artikulerer altså 😉 Det skal du selvfølgelig også have nogle redskaber til at få styr på, læs bare med her. Og er du godt med i det grundlæggende om tekstudtale og klar til næste trin, så kommer her den supernørdede version: Hjælp, konsonanterne angriber
Du har sandsynligvis en musikgenre du føler dig mest hjemme i og er ved at lære den at kende, både musikken og de æstetiske valg omkring klang og fortolkning, der hører til. Så er det en kæmpe fordel at have værktøjskassen med sig, så du rent faktisk kan synge sangen, sådan som du gerne vil have den.
Måske er du også klar til at udforske andre musikgenrer og hvad de kræver af dig som sanger. Musikalitet er nemlig ikke en statisk evne, men noget du kan udvikle og styrke, bl.a. ved at begive dig ud i anden musik end den, der ligger lige for.
I Syng Bedre er jeg meget opmærksom på balancen mellem at vide, at vove og at gøre noget som sanger, alt sammen med henblik på at kunne, altså kunne synge, når det gælder. Du skal både vide noget, turde noget og rent faktisk gøre det. Nogle gange er der uorden i den balance og her kan du se en video om, hvordan det typisk giver sig udtryk.
På dette trin ved du, hvad du kan men er også bevidst om, hvad du mangler at lære. Du kan læse mere her om, hvad man egentlig skal have styr på som sanger
Der er mange måder at bruge sangen på – og mange niveauer at gøre det på. Kor, band, solist er nogle af mulighederne. Det er meget afhængigt af din personlighed, hvad der er rigtigt for dig.
Hvis du er i tvivl om det egentlig er kor, band eller solosang, der er din vej, så prøv at læse dette blogindlæg.
Måske synger du i kor og er godt tilfreds, måske er det ved at være tid til at gå videre i et mere ambitiøst kor.
De overvejelser kan du læse mere om her.
Er du interesseret i hjælp fra mig, når du arbejder videre med sangen, så vil jeg anbefale dig at kigge på disse muligheder:
Først og fremmest kan du helt enkelt få min feedback på din stemme ved at sende mig en optagelse.
Det kan du læse mere om her.
Og mens vi er i onlineverdenen er online sangkurset Få styr på din sangteknik også lavet til dig på trin 3. Helt præcist sigter det både på trin 2 og 3, så du vil opleve nogle gentagelser omkring grundfunktionerne men lidt gentagelse lige på det område er ikke så dumt. Kurset indeholder desuden masser af redskaber til klangarbejde, artikulation, fortolkning, udvikling af din musikalitet og om hvordan du lærer at vurdere din egen sangudvikling.
Er du i Århus eller omegn (eller har mulighed for at komme hertil) vil jeg også forslå dig at deltage på et kursus i sang. 1-2 gange pr. halvår holder jeg heldagskurser, hvor du virkelig kan rykke dig. Dem kan du læse mere om her.
God fornøjelse med det videre arbejde og nyd, at der nu begynder at komme form på dit sang-træ 🙂
Mnge hilsner Christina