Det er den tid på året igen: julekoncerttid. Alt det arbejde der er gjort gennem de sidste måneder skal præsenteres for et publikum. Det er en naturlig del af at synge: der er en tid til at øve sig og en tid til at synge koncerter. (Man kan selvfølgelig godt lade være med at lave koncerter, men de fleste er glade for at have et mål at arbejde hen imod.)

Så en sangsæson kører ofte efter denne model: Efterår: Nyt repertoire læres – øvning og få alt på plads – koncert. Forår: processen gentages. Og her ved vi godt, at ting kræver noget forskelligt af os. At være god til at lære nye sange, noder og stemmer er én færdighed. At være god til at fordybe sig og udforske musikken en anden. Og at være god til at stå frem med musikken og præsentere den for et publikum er en tredje færdighed.

Ideelt set er man god til alle faserne – og ellers er der noget at øve sig på 🙂

Men der er et andet stræk, der løber ved siden med sæsonens faser, nemlig processen ’at blive bedre til at synge’. Altså teknisk stærkere, få mere styr på ’sangapparatet’ og på ens egne mere eller mindre konstruktive tanker. Og den proces følger ikke nødvendigvis pænt sangsæsonen og koncerterne.

Måske har du netop opdaget, at du skal arbejde med at få vejrtrækningen helt på plads. Og du er også inde i en god proces, hvor du er super opmærksom på gode vejrtrækninger helt i bund og at få aktiveret støttemusklerne og prioriteret luften alt efter sangfrasens forløb. Du er i virkeligheden disciplineret som aldrig før og kan også mærker, at du bliver bedre.

Og så kommer det: Repertoiret til jeres næste koncert. Og der er et par sange, hvor linjerne er længere, end hvad du kan klare pt. Og der er også dårlig tid til vejrtrækning og korlederen vil faktisk gerne have korisk vejrtrækning og alt i alt er det ret krævende. Mere end du mestrer lige nu. Du er jo i gang med at lære.

Så hvad gør en klog sanger her?

Du accepterer, at du arbejder i 2 spor samtidig. Et, der handler om korets sæson og et, der handler om din sangudvikling. Og rigtig langt hen ad vejen, så kan de fint følges ad. Men når vi når frem til de sidste prøver inden koncerten og til selve koncerten, så er du nødt til at vælge de løsninger, der virker lige nu. Også selvom det betyder, at du er nødt til at trække vejret på en måde, der ikke er så god som den du er ved at finde frem til. For når vi er ved at lære, så er vi lidt langsommere. Og det kan musikken ikke vente på i koncertsituationen. Der er din timing nødt til at være på plads.

At arbejde i flere spor samtidig

Det kan være temmelig frustrerende men des før du accepterer det og indretter dig, des lettere går det. Og når koncerten er slut og næste øveforløb går i gang, så er der ro til at arbejde med teknikken igen.

Rigtig god arbejds – og sanglyst!

 

 

 

Lignende artikler

%d bloggers like this: