Nogle gange synger man egentlig rent nok – men sangen skrider alligevel en halv tone i forhold til det, man startede ud med.

Det er det, vi kalder intonation – som en gammel ven humoristisk beskrev det: at synge falsk på en musikalsk måde

Hvis du synger i kor eller i en vokalgruppe og I indimellem synger a capella – uden akkompagnement – så vil jeg tro, at du har oplevet det.

Din korleder siger måske: ”I daler” eller ”hold intonationen oppe” – og det har han/hun helt ret i, men hvad er det egentlig, du kan gøre ved det?

For at starte med begyndelsen: Det, der sker er, at hele koret gradvis daler (eller stiger, men det er sjældnere). Det sker altså ikke på en enkelt tone, men normalt i løbet af 2-3 linjer. Måske kan du godt høre eller mærke det, mens det sker, men det er rigtig svært at kæmpe imod. Din korleder kan godt høre det og kan ikke gøre så meget ved det, når det sker, derfor kan du opleve ham/hende blive…. skal vi sige frustreret.

Den gode nyhed er, at du kan gøre noget, i samarbejde med dine medsangere. Der kan være mange grunde til, at tonearten skrider og hver eneste af dem kan I gøre noget ved.

 

Det handler først og fremmest om opmærksomhed, så lad os kigge nærmere på de konkrete årsager:

Hvis I generelt synger uden at støtte, altså uden at bruge mavemusklerne til at holde styr på luften, så vil I oftest dale hen mod slutningen af hver linje, når luftbeholdningen er i bund. Tilsvarende er det godt at huske, at høje toner kræver ekstra luft og energi = ekstra støtte. Din støtte fungerer bedst, hvis du har rettet dig op og er så rank som muligt.

Hvis en af stemmegrupperne synes, at nogle toner er lidt høje, kan det være, at de synger de toner lidt lavere, end de burde. Typisk er resten af koret solidariske og følger med nedad. Det er en ærgerlig opskrift, I skal selvfølgelig få de lavthængende sangere op på plads, så hele koret bliver på plads.

En anden årsag kan ligge hos altgruppen – undskyld, alter. Mange alter synger meget talenært – i fuldregister eller overdrive, hvis vi skal beskrive det sangteknisk. Det giver en god fyldig lyd i bunden men har den ulempe, at når du kommer lidt op ad, vil du typisk synge for lavt. Det kræver nemlig temmelig meget luft, støtte og power at få fuldregisteret ordentlig op på de høje toner. Det kan fungere rigtig godt, når du synger solo, men det er svært at få til at blande ordentlig ind i en korklang. Generelt er det en rigtig god ide, at alterne synger i et mellemregister eller en neutral indstilling (alt efter hvilken sangteknik du er til). Det kræver noget tilvænning, men gør de det, er det meget nemmere at få korklangen til at balancere.

Nogen gange bliver I måske alle så frustrerede over, at det skrider, at I virkelig knokler for at få det på plads. Og når vi tager os sammen, er det meget almindeligt at spænde op i kroppen. Det er som nævnt rigtig godt at spænde op i mavemusklerne men tjek lige, at du ikke også spænder i nakkemusklerne. Det låser nemlig omkring din strube og dine stemmebånd og hindrer den i at klinge frit. Og så får I en klang, som knap og nap er på plads intonationsmæssigt OG er klemt og ubehagelig. Det var jo ikke lige formålet.

Bedste forudsætninger for at holde intonationen i koret er:

  • Alle trækker vejret dybt og retter kroppen op
  • Alle støtter – og støtter ekstra omkring høje toner
  • Alle tager ansvar for, at udfordrende toner kommer på plads
  • Alle synger i en blød stemmefunktion*
  • Alle nakke og kæbemuskler er så afslappede som muligt

*I nogle musikgenrer skal der selvfølgelig en mere metallet og rå lyd til, men der tænker jeg, at I normalt vil have akkompagnement på, og så er intonationen som regel ikke et problem.

Næste gang tonearten skrider, så tjek listen igennem og se om det kan hjælpe jer på rette vej.

God arbejdslyst

Mange hilsner Christina

 

PS – hvis du synes om det du læste, må du meget gerne dele det på Facebook eller andre steder. Bare klik på en af knapperne nedenfor.

 

Lignende artikler

%d bloggers like this: