Warning: Attempt to read property "plugins" on null in /customers/d/b/a/syngbedre.dk/httpd.www/wp-content/plugins/styles/classes/styles-customize.php on line 150

Ok, du er helt med på det med artikulere, synge på vokalerne og placere dine konsonanter præcist. Du er med på, hvad korlederen mener med ’vi sætter t’et på 4 og’.

Men du undrer dig samtidig over, hvordan man synger en god legato-linje med tydelig tekst. Måske er du hoppet over i den gruppe af sangere, som sjusker lidt med teksten for klangens skyld? Man synger jo bedst med løs kæbe og afslappet tunge. Du ved, at man ofte i toppen åbner munden lidt for at få en rundere lyd uanset den oprindelige vokal og er egentlig begyndt at runde det hele lidt rigeligt – fordi det klinger dejligt?

Hold op! Det er sjusk! 

Du kan godt synge smukt, legato, rundt, klangfuldt osv. samtidig med, at du udtaler teksten tydeligt.

Det er ikke nemt, men det kan godt lade sig gøre (i 9 ud af 10 tilfælde).

(Og nu bliver det nørdet)

Det du skal lære er, præcist hvordan du udtaler hver eneste vokal og hver eneste konsonant. Altså hvordan du gør rent fysisk.

Gode spørgsmål er:

  • Hvordan er læberne placeret?
  • Hvor åben er munden?
  • Hvor er tungen placeret?
  • Flytter tunge eller læber sig i løbet af lyden? (f.eks. d og p)
  • Er der et indbygget kæbespænd i lyden? (f.eks. k)

L-lyden kræver f.eks., at du sætter tungespidsen kortvarigt op bag tænderne i overmunden. Du behøver ikke spænde i hverken tunge eller kæbe, blot flytte tungen. Har du indøvet en spænding, når du laver tydelige l’er, så øv at synge l’et uden unødvendige spændinger.

Et O kræver, at du spidser læberne lidt (ikke så meget som u) og har munden åben bagved læberne (modsat u). Du skal til gengæld ikke bruge din tunge, så den kan ligge afslappet i undermunden. Kæben er også stort set afslappet.

Det famøse K har på dansk et indbygget kæbespænd. Her må du øve dig i, hvor lidt du kan spænde i kæben, samtidig med at k’et bliver tydeligt.

Og så videre…. Det er ikke sværere end det: find ud af, helt præcist, hvordan du siger alle vokaler og alle konsonanter. Og øv dig, så du lærer kun at bruge de nødvendige muskler. Det kræver en del tid og det er ret nørdet – og resultatet er frisættende! Tænk på det som en del af det håndværk, du skal lære, på linje med vejrtrækning og støtte.

Dansk har mange mulige spændinger indbygget, men det kan altså godt lade sig gøre at indøve et ”sangdansk”, som giver mulighed for smukke legato-linjer med tydelig tekst. Engelsk har færre konsonantspændinger og er lettere at få til at flyde. Der er nogle andre udfordringer, dem tager vi en anden gang.

Men altså:
Du kan godt holde fast i din gode sangteknik og samtidig synge forståeligt, bare du også lærer den del af sanghåndværket, som handler om tekstudtale.

God arbejdslyst

Mange hilsner Christina

PS: Øv et bogstav om dagen, så er du igennem hele alfabetet om mindre end en måned 🙂

PPS: Så er der lige den detalje, at der er 9 vokaler på dansk og 34 vokallyde (forskellige e’er f.eks.). Dem skal du også have styr på….

 

Har du haft noget ud af dette indlæg eller kender du nogen, der kan bruge det, så del meget gerne via knapperne nedenfor

%d