Jeg havde på et tidspunkt en snak med en sangelev, som er forsanger i et band. Ikke noget stort og voldsomt, men de er jævnligt ude og optræde. Og hun var simpelthen så træt af, at hun altid blev hamrende nervøs. Og en meget nervøs forsanger, det er selvfølgelig ikke ideelt.

Hun tog skylden på sig og mente at hun måtte da også tage sig sammen og huske at fokusere på musikken, som det hele jo handlede om.

Det lyder jo umiddelbart rigtigt, men undervejs i snakken fortalte hun forskellige ting om hele band-setuppet, som gjorde det klart, at det måske ikke kun handlede om hende og at hun skulle lære at fokusere på det rigtige.

Nervøs forsanger

 

Vi kiggede på hendes sange og det var tydeligt, at de lå alt for højt til hende. Det var ikke et spørgsmål om at få en bedre sangteknik, hun er ganske enkelt en mørkere stemmetype end de sange lå til. Jeg spurgte hende selvfølgelig, hvorfor de ikke havde sat dem ned. Hun fortalte, at hun havde spurgt til det, men de andre havde sagt nej, fordi det var sværere for guitaristen. Øhm, ok?!

Det er selvfølgelig en pointe, at det kan være sværere for de andre musikere, men hun havde altså ikke en ærlig chance for at få det til at lyde godt i den toneart. Så kan jeg faktisk godt forstå, at hun bliver nervøs!

Men det var såmænd bare en af tingene, hun fortalte om. Hun sagde f.eks. også, at hun havde rigtig svært ved at høre sig selv, når de skulle optræde. Jeg spurgte til, om hun ikke havde medhørshøjttalere (det der også hedder monitors)? Nej, det var der ikke lige mulighed for, for de havde glemt at skaffe dem. Øhm, ok?!

Igen: det er da klart, at man bliver nervøs, når man ikke kan hører hvad man selv laver. Ikke ret sjovt at synge en hel koncert på fornemmelsen….

Der var mange flere ting af samme type, så alt i alt var det slet ikke underligt, at det gjorde hende nervøs. Hun anede jo ikke, om det ville lykkedes. 

Så hvad gør man?

Pointen her er ikke, at de andre var dumme og hensynsløse. Heller ikke, at hun var pivet. Pointen er, at man bliver nødt til at tage ansvaret for at skabe gode sangsituationer for sig selv. Og nogle gange betyder det, at man skal være mere diva-agtig, end man lige synes om. 

Det er helt nødvendigt, at du selv tager ansvaret for at skabe gode sangsituationer, for når musikken spiller, så er det dig, der står lige der i rampelyset og ‘er den’.

Hvad med dig, har du styr på at få skabt gode situationer, eller retter du bare ind – også når det gør, at du skal stå frem med noget, du faktisk ikke aner om fungerer?

(Principperne her gælder uanset om du synger i band eller i kor eller noget helt tredje. Tro mig, jeg kan nævne rigtig mange spændende måder korsangere sætter sig selv i svære situationer på. En sang på koncertprogrammet, som koret egentlig ikke kan, f.eks.?)

Så kan jeg godt forstå, hvis du bliver nervøs – og så skal du tage at gøre noget ved det. Det bliver både du og de, du synger med og for meget gladere for. Du kan jo starte med at tage Syng Bedres onlinekursus om Sang og Nervøsitet. Der tager vi grundigt fat på præcis hvad det går ud på, det her med selv at tage ansvaret og hvordan du griber det an. Du kan læse mere om det lige her.

Og er du klar til at købe kurset – så er genvejen lige her.

 

 

GemGem

GemGem

Lignende artikler

%d bloggers like this: