Warning: Attempt to read property "plugins" on null in /customers/d/b/a/syngbedre.dk/httpd.www/wp-content/plugins/styles/classes/styles-customize.php on line 150

Sang og nervøsitet – for mange af os hænger det sammen. For nogle bliver det et problem, så meget, at de måske vælger ikke at synge for og med andre, men kun at synge under mere private former. Det er jo hamrende ærgerligt, hvis du egentlig gerne vil og det eneste, der står i vejen, er nervøsiteten. Den kan du nemlig arbejde med.

nervøsitet

De almindelige udfordringer ved at bliver nervøs er, at du ryster (typisk i knæene/benene eller på hænderne), sveder og at vejrtrækningen bliver svær at styre. Og særligt det med vejrtrækningen er mindre sjovt, når man skal synge.

Men lad os lige prøve at vende det rundt. Alle disse fysiske symptomer er nemlig bivirkninger. Hvordan? Det handler om adrenalin.

Adrenalin er kroppens kamphormon og det har de store fordele, at det gør os mere fokuserede og mere tilstede i situationen. Ret skønt, når vi skal optræde og yde vores bedste. Kroppen udløser af sig selv arenalin i lidt pressede situationer. Du kan opleve det samme til eksamener, hvis du skal holde tale eller ved fysiske kraftpræstationer (sport af forskellig slags). Og de positive virkninger kan virkelig hjælpe dig til at yde dit allerbedste.

”Bagsiden” af adrenalin er det jeg kalder de fysiske bivirkninger som f.eks. rysten, svedeture og høj puls med deraf følgende stakåndet vejrtrækning.

Du kan ikke helt fjerne dem, blot konstatere, når de opstår, at adrenalinen er på spil. Og på en eller anden måde hjælper det jo også helt gevaldigt at vide, at det ”blot” er det, der sker med dig. Rysten falder som regel til ro efter kort tid, hvis du ikke fokuserer på det. Og du ser det selv meget mere end folk omkring dig. Sveden, tja, tag tøj på, hvor det ikke ses og igen: lad være med at fokusere på det.

Så er der det med pulsen og vejrtrækningen, og det er du nødt til at arbejde med. Din sangstemme virker bare ikke rigtig godt, hvis du ikke har styr på lufttilførslen. Så du skal have pulsen i ro, så du igen kan tage gode dybe sangvejrtrækninger.

 

Sådan gør du helt konkret:

Når pulsen stiger og du mærker uroen, så tag 5 langsomme, dybe vejrtrækninger. Kig f.eks. på denne video

I starten vil du skulle kæmpe lidt med det, men med lidt viljestyrke går det 😉 Så vil du opleve, at du igen får kontrol over vejret og at pulsen bliver roligere.

Pointen er, at hvis du fokuserer på bivirkningerne, ja så tager de styringen og det kan blive en meget ubehagelig oplevelse at være på. Accepterer du derimod, hvordan din krop (og de fleste andres) fungerer, så er der jo ikke noget galt med dig, det er blot sådan det er at være på. Og så glider bivirkningerne mere og mere i baggrunden og du kan fokusere på det, det egentlig handler om: at skabe smuk musik.

Det kan jo være meget nemt for mig at sige, men test det, næste gang du står i situationen. Lav dine vejrtrækningsøvelser og sig velkommen til adrenalinen og den gode fokus den bringer.

Har du brug for hjælp til at håndtere din nervøsitet? Så kig nærmere på Syng Bedres onlinekursus ‘Sang og Nervøsitet’.

(Jeg har det selv sådan, at har jeg ikke lidt sommerfugle i maven, inden jeg skal på, ja så bliver jeg først bekymret. For hvor er så mit fokus og mit ekstra gear? Og de dybe vejrtrækninger, dem har jeg vænnet mig til at tage 5 af 🙂 )

Mange hilsner Christina
Sang og nervøsitet

 

 

 

 

 

%d