Warning: Attempt to read property "plugins" on null in /customers/d/b/a/syngbedre.dk/httpd.www/wp-content/plugins/styles/classes/styles-customize.php on line 150

Jeg har fundet forskellige apps frem, som er sjove og brugbare for dig der synger.

Nogle af dem er til android-dimser, nogle til apple-dimser, nogle til korsangere, nogle til sangskrivere og nogle til de mere eksperimenterende 🙂 De fleste virker både til smartphones og tablets. Jeg har ikke testet dem til android, for sådan en har jeg ikke, men jeg har valgt dem med de bedste anmeldelser.

Lær noder

Først et par superenkle apps til at øve nodegenkendelse, altså at lære nodernes navne at kende:

IOS: Notes! – Learn To Read Music  (pris 16 kr.)

Android: Note trainer Lite (gratis, opgradering til betalingsversion 6 kr.)

apps for sangere

Din egen backinggruppe

Så er der et par apps, hvis du lige mangler et klaver eller et helt band-setup:

Android: Walk Band  (gratis) – det ser ud til at være meget mere end en klaver-app, du får et helt band med, så du kan sætte fuld besætning på din sang.

IOS : Virtuoso Piano Free 3  (gratis) – det er en rigtig god klaver app, hvor du også har mulighed for at vælge andre klaverlyde. 3’eren får sjovt nok bedre anmeldelser end 4’eren, men du kan jo prøve dig frem.

…….

Særligt til korsangerne

Her er et par stykker, som især korsangerne kan have stor glæde af, især hvis I arbejder med midi-filer (du kan evt. høre din korleder om det). Det er midi-afspillere, hvor du kan justere/mute de enkelte stemmer, så du kan nærlytte din egen stemme og synge den “sammen med de andre”.

IOS: Learn my part  (pris 39 kr.)

Android: Midi Sheet Music (gratis)

Til IOS findes også den ret seje app Choral Practise (gratis) med en hel del klassiske standard korværker i en version, hvor du kan skrue op og ned for de enkelte stemmer. Den er super, hvis du skal træne evnen til at synge flerstemmigt og også bare vil synge noget smuk musik uden at have et kor at synge med. Måske har du brug for at øve dig, for at kunne starte i et kor på højere niveau?

……

Og så til de eksperimenterende

Har du prøvet at loope? Altså den teknik, hvor du optager det du synger og så lægger lag på lag? Du kan lave en hel sang på den måde og både arbejde med harmoni, beats, støj, og alle mulige lyde du kan lave med din stemme. Det er ret sjovt og som bonus kan du øve din timing og din fornemmelse af harmoni.

Til IOS findes der f.eks. VoiceJam (3.99 $). (gratisversionen er af en eller anden grund ikke på markedet pt.)

…..

Husk, at det der med gratis kan være relativt: gratisversionerne tilbyder ofte tilkøb (og nogle gange kan disse være helt nødvendige for at kunne bruge app’en til noget fornuftigt….). Men du kan jo teste, om det overhovedet ser interessant ud!

God fornøjelse 🙂

GemGem

GemGem

%d