Rollen som solist – holder du af den?

Kender du det, at forskellige roller kræver forskelligt af os?

Øh ja, det er altså rimeligt indlysende. Selv på mit arbejde er det forskellige ting, der kræves af mig i forskellige situationer.

Ok – hvorfor er det så, at vi glemmer det, når det handler om sang? 

Jeg tænker selvfølgelig på det at skifte mellem at synge kor, solo eller i band. Jeg har jævnligt elever og kursister som fortæller, at de synes det er meget udfordrende at synge solo, noget helt andet end at synge i kor. Måske har de fået tilbudt en solo i koret og er lige præcis kommet igennem den, men sjovt var det ikke. Det var i hvert fald en helt anden oplevelse end at synge i koret normalt. “Jeg kunne ikke rigtig være til stede i musikken, selvom det er det jeg allerhelst vil”. (Ikke et direkte citat, men indholdet hører jeg alt for ofte).

Jamen, det er noget helt andet. Det kræver noget andet af dig. Pludselig ser vi hele dig (i hvert fald din stemme og din fysik) og alle “fejl” bliver åbenlyse. Jeg skriver fejl i gåseøjne, for det er ikke sikkert, at det er fejl. Det kommer jo an på, hvad vi måler efter.

Men altså – ja, vi ser dig. Og vi bedømmer dig. Tror du. Og nogle bedømmer måske også, men langt de fleste, både publikum og med-korsangere/musikere, vil sådan set bare have en god musikalsk oplevelse. Vi ønsker, at det går dig godt, for så får vi en god oplevelse. Så enkelt er det. Vi har ingen interesse i at sige at du er dårlig, vil vil bare høre god musik.

 

Jeg siger det lige igen: alle vi, der kigger på dig og lytter til dig som sangsolist, vil allerhelst have, at det går dig godt. 

 

Hvorfor sker det så? Ja noget handler om selvtillid og selvværd (og det bliver blandt andet det min kommende guide om Sang og selvtillid kommer til at handle om). Noget handler om adrenalinens indflydelse – og her kan det være en kæmpe fordel at kende adrenalins påvirkning af netop din krop og være tryg ved det.

Adrenalin er vores “kamphormon” og skærper din tilstedeværelse og dit energiniveau, du er simpelthen mere “på” og oplever alt i rummet. Det kan også give dig en hurtigere puls, få dig til at svede og måske endda ryste i benene eller på hænderne. Og særligt det sidste kan selvfølgelig være generende. Men det er altså ikke farligt i de mængder, som en koncert udløser. Nogle bliver endda småafhængig af adrenalin-kicket.
Det må selvfølgelig ikke kamme over og blive stressende, men fornemmelsen af adrenalin i kroppen er ok og helt naturlig i forbindelse med f.eks. en solo-optræden. Så vov det og nyd din øgede tilstedeværelse. 

Og jeg siger det lige igen: alle vi, der kigger på dig og lytter til dig, vil allerhelst have, at det går dig godt. 

Mange hilsner Christina

PS: Hvis du gerne vil have bedre styr på din nervøsitet, skulle du tage og kigge nærmere på onlinekurset ‘Sang og Nervøsitet’. 

 

 

 

GemGem