Warning: Attempt to read property "plugins" on null in /customers/d/b/a/syngbedre.dk/httpd.www/wp-content/plugins/styles/classes/styles-customize.php on line 150

Hej

Jeg er en pige på 17 år – Jeg synger altid når jeg er selv, eller hvis der kører noget højt musik. Elsker musikken og drømmer om selv at kunne skabe musik og leve af det.

Men ingen har hørt mig synge, og jeg tør simpelhent ikke synge foran folk, Ikke engang min mor. Der er bare noget inde i mig som siger jeg ikke bare skal kaste mig ud i det. Men inderst inde er det jo det jeg allerhelst vil.

Jeg tænker måske selv lidt at få noget sang undervisning, Men så skal det være ene undervisning da jeg er meget usikker på at skulle synge foran (mange) fremmede.

Kan du evt. hjælpe mig med at ku få mere mod på at synge.. og også blive bedre til det. 🙂

Vh Den usikre

Hej!

Tak for din mail – godt du skrev!

Det er nemlig skønt at synge – og også nogle gange rigtig svært, fordi det bliver så personligt. Det skal helst være helt perfekt fra start. Men det er der jo ingenting i verden der er… Alt skal – og kan – læres.

At lære at synge består for mig at se af to ting: Det sangtekniske og Det psykiske. Det sangtekniske er alt det med at trække vejret rigtigt, ikke spænde forkert, lære at bruge mavemuskler osv. Det psykiske handler om at få styr på den der lille onde stemme inde i dig, der fortæller dig ting du ikke kan bruge til noget som helst… Og det lyder til, at det er der, du skal starte. Kan du finde ud af, hvad det helt konkret er, du er bange for? At gøre det forkert? At synge falsk? At folk vil grine af dig? Det er helt normalt – jeg møder mange (også voksne), som har det på den måde.

Prøv så at vende det om: hvad er det præcis ved at synge, der er fedt? Hvad brænder du for? Hvordan giver det dig energi/glæde? Er det noget du gerne vil give videre til andre mennesker? Er det måske derfor du gerne vil synge?

Kan du mærke, at der er meget mere energi i de sidste tanker end i de første? Hver gang de negative tanker dukker op, så prøv at tage fat i de positive og energifyldte i stedet for.

Helt praktisk skal du selvfølgelig ikke starte med at synge for en masse mennesker. Tag det lidt ad gangen. Kan du forestille dig nogle eller måske bare et menneske, det ville være trygt at synge for eller måske sammen med? Bliv så konkret som muligt, så finder du selv en vej ind i sangen.

En sanglærer er en god ide, men du vil gøre dig selv en kæmpe tjeneste ved først at arbejde med, hvad det er ved sangen, der er svært og fantastisk for dig.

Her er et par blogindlæg, som jeg tror du kan have glæde af:

‘Hvad er det du ikke kan?’

‘Hvad kan gøre en sangstemme bedre?’

Jeg håber du har noget ud af mit svar – ellers skriv meget gerne igen 🙂

Mange hilsner Christina

…………

Mangler du også mod, når du skal synge for andre og har du brug for hjælp til at håndtere din nervøsitet? Så kig nærmere på Syng Bedres onlinekursus ‘Sang og Nervøsitet’.

 

 

%d