Min datter er ved at lære at synge! Hun er kun 2 år, så det er helt fantastisk at følge hende. Hun er ikke så meget for det med ordene, så hun synger mest på gøj, gøj, gøj. Det er ikke mere end et par måneder siden vi lagde mærke til, at hun var begyndt at synge. Tonelejet havde nemlig ændret sig og de der gøj’er kom i alle mulige retninger, højt og dybt. Vi har altid sunget meget for hende og hendes bror, det er jo lidt en fagskade, når man er i en musikerfamilie. Og børnesangen Lille sky gik morgentur har fulgt hende fra før hun blev født, for det er af en eller anden grund blevet hendes brors og nu også hendes godnatsang. Så det blev også den hun startede med.
Hvordan ved du det? kan du med fuld ret spørge. For hvad skal der egentlig til for at vi andre kan genkende en sang? Ja, nu har jeg tænkt over det i nogle måneder og det er noget med længden af linjerne og en fornemmelse af, at tonerne går op og ned på de rigtige tidspunkter. Der er også noget med rytmen. Så selvfølgelig rammer hun i starten ikke de rigtige toner, men noget i retning af. Når vi så har sunget den sammen rigtig mange gange (Jeg skal synge på gøj, ellers vil hun ikke synge med), så rammer hun flere og flere toner rent. Og nogle af dem bliver klokkeklare. Og nej, jeg kunne ikke drømme om at rette hende på nogen måde.
Den anden dag var vi ude og køre langt i bil og det passede hende på ingen måde. Men jeg ved, at det hjælper på tålmodigheden, hvis jeg begynder at synge. Jeg var lige den dag ikke i humør til Lille sky, så det blev Mariehønen Evigglad, der måtte holde for. Jeg sang rigtig mange vers af den, for hver gang jeg holdt pause lød kommandoen ’mere’ fra bagsædet. Og det er trods alt sjovere end klynk og brok 😉
Nå, efter lidt tid gik jeg over til at synge på gøj, og så sang hun jo med, det lille menneske. Vi blev ved med at synge (til dels fordi der ikke var så meget andet at lave), og hun blev mærkbart bedre på et kvarters tid. De enkelte linjer havde den rigtige længde og rytme og gik helt rigtigt op og ned (og det er altså en svær sang) og mange gange ramte hun også de rigtige toner.
Det var en betagende og sjov oplevelse – og lidt efter gik noget helt fundamentalt op for mig: Det er jo sådan vi lærer at synge. Ved at efterligne og få lov til at synge helt i skoven uden at blive kritiseret. Ved at få sunget det rigtige for os enormt mange gange. Og så blive ved med at øve uden at kritisere os selv. For det er jo det de kan, de små. Min datter har ingen holdning til sig selv som sanger. Hun ved bare, at hun godt kan lide sang og musik og at hun synes det er hyggeligt at synge sammen. Hvis voksne bare kunne holde fast i det samme….
…………..
Vi har travlt med at stemple andre og endnu oftere os selv som tonedøve. Men det er altså ganske få, der er decideret tonedøve. Rigtig mange andre er bare ikke kommet ordentligt i gang, de har ikke gentaget sangene nok og måske ikke fået dem sunget for sig, så de havde noget at efterligne. Og så er stemmen og ørerne ikke udviklet nok. Er det dig? Det gør dig ikke tonedøv, bare utrænet. Den bedste måde at løse det på er at komme i gang med at øve sig. Find et kor, hvor man ikke behøver kunne så meget (tjek f.eks. aftenskolernes kataloger) eller kig efter fællessang i dit område.
Prøv at lade selvkritikken holde pause og fokuser på, at du godt kan lide sang og musik og at du synes det er hyggeligt at synge sammen – ligesom min datter 🙂
…….
Jeg har også en søn på 4 år, han synger også meget og temmelig godt, men har fået nogle uvaner, dem kan du læse mere om her
Vil du vide mere om sang?
Tilmeld dig Syng bedres nyhedsbrev og få:
- En gratis mini-sanglektion
- En guide til at passe godt på din stemme
- Gode tilbud og masser af viden om sang,
så du kommer godt videre med din stemme
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbrev. Du kan altid afmelde dig igen på linket i de nyhedsbreve der sendes ud. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.
