I øjeblikket lærer jeg ret meget om sang ved at lytte til mine børn. Min søn for eksempel. Han er 4 år og allerede en ret habil sanger. Han er selvfølgelig også fagskadet ved at være født ind i en musikerfamilie. Men ofte kan jeg gribe ham i dårlige vaner. Han synger f.eks. meget gerne Lille Peter Edderkop, men har ind imellem en uvane med, at han ikke kommer op på den høje tone i den linje med Så kom solen. Han kan sagtens, men gør det bare ikke, han skifter simpelthen toneart lige det sted. Jeg har ham mistænkt for, at det er fordi han får lov til det i børnehaven. Han går i en fantastisk børnehave, men som så mange andre steder er det med de høje toner ikke lige pædagogernes yndlingsting.

Og fordi jeg ved, at han kan og fordi jeg ved hans musikalske øre er veludviklet, så retter jeg ham. Ja, jeg retter en 4-årig. I første omgang synger jeg bare med og insisterer på de høje toner. Ofte hjælper det og han får sangen helt på plads. Nogle gange siger jeg til ham, at vi lige skal helt op på den tone og synger selv med. Jeg kan også finde på at vise ham med hænderne, at vi skal helt op til solen. Vi leger, men jeg insisterer på hans fokus.

Hvorfor er jeg så insisterende? Er det ikke noget der retter sig med årene? Måske, men jeg vil ikke løbe chancen for, at han mister sit fine musikalske øre og holder op med at bruge den lyse del af stemmen. Og det er ikke fordi han skal være sanger eller musiker, det må han helt selv bestemme, når han når frem til den del af sit liv. Men ligesom jeg retter hans små talefejl og ligesom jeg hjælper ham med alle de andre ting, han skal lære i livet, så vil jeg også hjælpe ham til en god og velfungerende sangstemme. For at kunne være en god og ligeværdig del af fællesskabet også fremover.

Han er født med gode evner, men også gode evner skal trænes og opmuntres for at udvikle sig. Han søster er kun 2 år og skal bare lege med musikken og stemmen, for det er første trin. Andet trin, som han er nået til, er at forholde sig til det man gør og ikke være doven.

………

Nå, dette handler jo egentlig ikke om min dreng, han er bare et rigtig godt eksempel på noget jeg møder hos mange voksne sangere: De holder op med at lytte og fokusere. De sjuskesynger og accepterer noget, der er nogenlunde ok. Det er bare rigtig ærgerligt. For så bliver det aldrig helt godt. Jeg snakker ikke om de helt utrænede og usikre sangere, her er processen en anden (det kan du læse mere om her).

Jeg er med på, at de andre også snyder med de høje toner og lægger sangen ned på de høje steder. Men er laveste fællesnævner det sted vi gerne vil frem til? Nej vel? Så hvis du egentlig godt kan høre, at sangen er lidt på afveje, så fokuser og få tonerne op på plads. Syng lidt kraftigere, så man kan høre dig og vær en god rollemodel – så følger de andre nemlig med, for de vil egentlig også helst have, at det lyder godt 🙂

 

God sanglyst!

……..

Er du en doven sanger, som trænger til at gøre noget ved teknikken, så kig på onlinekurset ‘Få styr på din sangteknik’. Med det får du helt styr på, hvordan din stemme egentlig fungerer, så du altid synger godt.

 

 

Lignende artikler

%d bloggers like this: