Kan jeg blive bedre til at synge uden at være dårlig undervejs?

Emnet var kreativitet og det at skabe. Som sanger er ens rolle jo tit at reproducere det nogen andre (komponisten) har tænkt på bedst mulig måde. I nogle genrer har man stor udtryksfrihed og medskaben og i andre er der i højere grad en facitliste man skal leve op til.

Men det med at skabe selv…. Sådan helt fra bunden. Grænseoverskridende. 

For det er jeg ikke vant til. Eller jo, vent, det er jeg jo faktisk vant til i Syng Bedre. Men denne gang handlede det om et projekt, der ikke skulle bruges til noget. Umiddelbart. Der var ikke nogle kriterier eller mål, det skulle leve op til. Og det har jeg jo trods alt i Syng Bedre. Du skal jo f.eks. kunne bruge det, jeg skriver…. Og kurserne skulle også meget gerne ramme et behov hos dig.

Men det her med at skabe for at skabe. Altså helt frit. Som komponister og forfattere gør. At begive sig ud i noget, som man ikke aner om giver resultater.  Og som samtidig indebærer muligheden for noget helt unikt. Som komponister og forfattere.

AAARGGHH!

Grænseoverskridende.

Men det var nu det projekt jeg havde sat op, så jeg lavede nogle rammer for mig selv eller dogmer om du vil. Ellers er det for svært at komme igang. Første uge indsamlede jeg materiale. En dag fotograferede jeg, en anden optog jeg forskellige lyde, en tredje optog jeg mig selv synge (og det måtte ikke være traditionelt pænt). Og så videre. Ugen efter bearbejdede jeg. Printede ud, klippede og klistrede i fysiske materialer og på computeren. Det pegede i alle mulige retninger.

Og hvad er så formålet med det? 

Der opstod alt muligt materiale, som jeg aldrig kunne have planlagt mig frem til. Billeder med skønne vinkler. Sjove lyde. Mig, der pludselig lyttede på en helt anden og mere opmærksom måde. Forståelser for noget i mig selv. Samarbejder med nye mennesker. Nye tanker om hvad talent er for en størrelse. Mod på at synge på en helt anden måde.

Først og fremmest har jeg nu ny energi på rigtig mange ting. Flere tidligere problematikker har ‘løst sig selv’. Jeg har lært nye teknikker, som jeg kan arbejde videre med. Alt sammen fordi jeg brød mine rutiner og gav mig selv et frirum til at lære og eksperimentere.

Det er egentlig præcis det samme jeg oplever, når jeg er ude og lave korworkshops. Det er et brud med hverdagen i koret. Jeg kommer med nye input og skaber rammer for at koret og dirigenten kan arbejde og arbejde sammen på en anden måde end sædvanligt. Jeg har ofte bare en skitse med til hvad vi skal lave og nogle sange i tasken og så lytter jeg med store ører og ser med store øjne. Vi skal altid lige igang, se hinanden an, aftale det praktiske. Og så kan magien få lov at virke.

Magi er måske store ord, men det der, der sker, når vi giver plads og slipper forventningerne om et konkret udbytte. (Ofte synes det nærmest magisk).

Det kan være underligt og uvant undervejs. Det må aldrig være utrygt. Det er en af de vigtigste ting, jeg bringer med: Det at lære, virkelig lære, er udfordrende, uvant, underligt (og sikkert mange andre u-ting) men aldrig utrygt! Det er mit ansvar: at skabe et trygt læringsrum. Dit ansvar er at vove at gøre noget anderledes. 

Lyder det meget mystisk? Det plejer nu at være ret sjovt 🙂 Selvfølgelig arbejder vi med alt det sangtekniske, men det bliver bare et af de elementer vi er omkring. Sangteknik i sig selv er altså ikke superinteressant, ikke en hel korworkshop igennem 😉 Det er bare et trin på vejen til at skabe store musikoplevelser.

Mange hilsner Christina

PS: Billederne er fra mit projekt. De er ikke bearbejdede. Måske bliver de det, måske ikke.