Forleden var jeg del i en god snak mellem fritidssangere og sanglærere. En fritidssanger havde spurgt om hjælp til en bestemt teknisk udfordring i en bestemt sang og fik masser af gode svar, herunder konkrete og præcise øvelser. Syntes sanglærerne. Der var bare det ved det, at fritidssangeren ikke forstod sanglærernes svar. Det blev lynhurtigt meget indviklet og fagnørdet.
En anden fritidssanger foreslog hende helt enkelt at sætte sangen ned, så det tekniske problem gik væk af sig selv. En oplagt løsning, kunne man synes. Jeg var med på sidelinjen og det var superinteressant at følge snakken. For hvorfor gør vi det så indviklet, vi sanglærere? Hvad er det med alle de sangøvelser med sære lyde og skalaer op og ned? Og hvad med musikken, den gode sang, hvor er den henne i alt det?
Som alle andre fagmennesker bliver sanglærere ind imellem lidt nørdede og går for hurtigt langt ned i detaljen. Vi tror, at alle ved det vi ved og glemmer hvor meget fagsprog vi bruger. Når sanglærere hører et teknisk problem beskrevet, stiller vi lynhurtigt skarpt på sangteknikken. Det indebærer at opløse sangen og den musikalske historie…. for en stund.
Det er lidt ligesom dansktimerne i de sidste år i folkeskolen, hvor gode historier og digte skulle pilles fra hinanden og undersøges i detaljen…. Nogle af os gik kolde på det. Nogle synes det var sjovt. Var vi heldige, fik vi sat historien sammen igen og kunne se nye ting i den. Vi skærpede bevidstheden. Andre gange nåede vi ikke frem til at sætte historien sammen igen og så stod vi der med en skøn historie, som var blevet pillet i småstykker og oplevelsen måske ødelagt.
Det er faktisk det samme der sker i sangundervisning.
Vi piller sangen fra hinanden og finder de svære steder. Så stiller vi skarpt på den særlige tekniske udfordring og øver den helt ned i detaljen, så det nye og svære indlæres og kommer ind ”på rygraden”. Ofte med sangøvelser, som f.eks. kan være en fysisk øvelse, skalaøvelser eller mærkelige klangøvelser. Lidt efter lidt får man has på det og det giver jo helt klart en skøn fornemmelse af at være ovenpå – at mestre noget nyt.
Når vi har arbejdet med den lille tekniske detalje og mestrer den kan vi også overføre det til andre sange med samme type udfordring. Det kan bare nogle gange som fritidssanger være svært at overskue at nå fra detaljearbejdet til den ”færdige sang”. Og her skal både sanger og sanglærer være opmærksomme på, at vi skal nå frem til at sætte sangen sammen igen. For teknik giver ikke musikalske oplevelser i sig selv (udøver nørde-glæde).
Teknik giver ikke noget til vores følelsesliv eller rører os. Det gør til gengæld en velfungerende sang, hvor der er styr på teknikken. Ligesom de digte eller tekster, der blev sat sammen igen med hjælp fra en dygtig dansklærer – som også elskede sproget og legen med ordene.
Så bær over med os sanglærere, hvis vi glemmer at fortælle, hvorfor vi gør det vi gør. Hvorfor du skal sige knirkelyde, synge lange skalaøvelser eller sige Hey meget højt. Der er mening med galskaben og det hænger nøje sammen med den udfordring du oplever i sangen. Vi er bare lidt nørdede 🙂