Warning: Attempt to read property "plugins" on null in /customers/d/b/a/syngbedre.dk/httpd.www/wp-content/plugins/styles/classes/styles-customize.php on line 150

Kender du f.eks. det at du er midt i en korprøve og bliver enormt frustreret? Måske fordi du føler dig utilstrækkelig eller tværtimod, at de andre er for tunge?

I sang er der, ligesom i alt muligt andet, forskellige niveauer at kunne tingene på. Og når vi bevæger os ind på at synge sammen sammen, gælder den der med, at ’lige børn leger bedst’. Samspillet fungerer bedst, hvis niveauet er ensartet. Selvfølgelig kan man rykke sig fra et niveau til et andet og her kan det være godt at vide, hvad der egentlig skal til.

Her er en liste over, hvordan jeg oplever de forskellige niveauer man kan være korsanger på:

Begynder:

  • Lyst til at synge
  • Stabilt fremmøde
  • Have lyst til at være social med de andre (i en eller anden grad)
  • Lyst til at lære nyt
  • Helst synge rimeligt rent
  • Være indstillet på at prøve at synge noget andet end melodistemmen
  • Nodelæsning ikke nødvendigt
  • Acceptere, at korlederen styrer
  • Have lyst til at lære om sangteknik

 

Middel:

  • Lyst til at synge
  • Stabilt fremmøde
  • Have lyst til at være social med de andre (i en eller anden grad)
  • Synge rent
  • Være indstillet på at arbejde med musikken
  • Være indstillet på at rette din klang til, så den passer ind i koret
  • Kunne orientere dig i noder (eller være meget god til at lære ’på øret’)
  • Kunne holde din egen stemme sammen med de andre i din stemmegruppe
  • Indstillet på at øve sig hjemme (evt. med øve-indspilninger eller andet)
  • Acceptere, at korlederen styrer
  • Måske bidrage til det organisatoriske i koret
  • Vide lidt om sangteknik

 

Øvet:

  • Lyst til at synge
  • Stabilt fremmøde
  • Have lyst til at være social med de andre (i en eller anden grad)
  • Synge rent
  • Være indstillet på at arbejde detaljeret med musikken
  • Være indstillet på at rette din klang til, så den passer ind i koret
  • Læse noder (ikke nødvendigvis ’fra bladet’)
  • Kunne holde din egen stemme
  • Indstillet på at øve dig hjemme og lære din stemme selv (f.eks. spille den på klaver)
  • Acceptere, at korlederen styrer
  • Være indstillet på at bidrage til det organisatoriske i koret
  • Have styr på grundlæggende sangteknik

 

Det er helt ok at ville noget mere end dit kor – og så er det måske tid til at rykke til et andet kor. Hvis du vil rykke, så tjek engang, hvordan det ser ud med dine kundskaber i forhold til næste niveau. Hvad er det, du skal have mere styr på?

 

 

%d