Warning: Attempt to read property "plugins" on null in /customers/d/b/a/syngbedre.dk/httpd.www/wp-content/plugins/styles/classes/styles-customize.php on line 150

Rigtig mange af os har nogle (negative) overbevisninger om hvordan vi synger.

  • Jeg er sådan en, der ikke kan synge høje toner
  • Min stemme er ikke ret kraftig
  • Jeg kan ikke synge solo foran et publikum
  • Jeg synger ikke så rent
  • Jeg ….. (fortsæt selv)

Og disse overbevisninger kommer til at definere dig som sanger og bestemme, hvad du (ikke) kaster dig ud i.

Det er lidt ærgerligt at sætte de begrænsninger op, for det kunne jo være, at du kunne lære det, du ikke synes du kan. Det er jeg faktisk ret overbevist om, at du kan, hvis du vil. Og så kan du opbygge positive overbevisninger: ”Jeg ved godt, hvordan jeg synger høje toner/kraftigt/solo/rent/osv.” Og du oplever, at du bliver en bedre sanger – fordi du har indset, at sang ikke er noget man enten kan eller ikke kan.

Jeg har en afsløring: hvis du har negative overbevisninger, vil de altid rejse med dig. I pressede øjeblikke vil de altid fortælle dig, at ”du kan jo ikke….”. Men, men!

Der er nemlig et men: Når du har opbygget viden og kunnen og derigennem positive overbevisninger, har du et våben. Så når dine negative overbevisninger begynder at hviske dig i øret, så kan du tage fat i din viden og svare: Det var måske engang sådan – men nu kan jeg godt, jeg gør nemlig sådan og sådan. Og efterhånden bliver de negative overbevisninger en meget svag hvisken, som ikke længere er vigtig og definerende for hvordan du synger.

Accepter ikke myten om, at sang er noget man skal være født til at kunne. Med en indsats og lidt vejledning kan du lære det, som det meste her i livet.

God fornøjelse!

 

 

 

 

%d