Her finder du indlæg, der har med sang at gøre. De kan f.eks. handle om sangtekniske spidsfindigheder, om god øveteknik og andre igen om, hvordan (og om) man slipper igennem en koncert med en forkølelse på halsen.
Meld dig til mit nyhedsbrev lige her – så går du ikke glip af indlæggene!
Hvis der er et emne, du gerne vil høre om, så skriv gerne til mig.
Blogindlæggene kan naturligvis ikke erstatte en ægte levende sanglærer – og det er da heller ikke tanken. De kan til gengæld inspirere dig til at komme videre med sangen og hjælpe dig til at blive opmærksom på, hvordan stemmen fungerer bedst. Mange af tingene ved du måske endda i forvejen, og har bare brug for at blive mindet om. Andet vil være helt nyt eller bare den nye måde at forklare det på, som giver mening for netop dig.
Min uddannelse og øvrige baggrund for at skrive om sang kan du læse om ovre til højre. Her er nogle tanker fra mig, som jeg synes er mindst lige så vigtige for dig at vide:
- Min drivkraft er fascinationen af menneskers forskellighed og menneskelige stemmers forskellighed.
- Jeg tror på kvalitet og faglighed.
- Jeg tror på, at verden ikke består af rigtigt og forkert, men af forskellige perspektiver og forskellige behov.
- Jeg tror på, at vi alle lærer på forskellig måde og at lærer og elev har et fælles ansvar for at finde den bedste metode for den enkelte.
Du kan læse mere om mig og om mit firma Voiceproduction ved at trykke på linkene.