Fællessang for alle?

Op til jul synger vi alle sammen en del mere end til hverdag. Fællessang har en naturlig plads i julearrangementerne og selvfølgelig juleaften. Og så synger alle med… eller ikke. For når alle skal synge, så kommer uenighederne om, hvor sangen egentlig skal ligge.

Måske er du den, der synger mest i familien. Så får du helt sikkert også fornøjelsen af at sætte sangen i gang. Og derfor vælger du også, hvor højt eller dybt det bliver. Måske bliver du oven i købet skældt ud over, at det er for højt eller (sjældnere) for lavt.

I år synes jeg ikke du skal skældes ud!

Så her får du en guide til, hvad der ligger godt for forskellige stemmer:

Først kan vi dele op i trænede og utrænede sangere. De trænede har ganske enkelt et større omfang på stemmen, de kan komme højere op og længere ned. De utrænede er normalt ikke glade for at komme op på selv lidt høje toner, dvs. at det er fornuftigt højst at gå op på et c.

Så kan vi dele op i kvinder, mænd og børn
Rigtig mange kvinder er ikke begejstrede for at komme for langt væk fra deres talestemme. De synes, at de bliver hysteriske at høre på og vil typisk ikke synge med eller lægger det en oktav ned. Igen er det omkring c i højden, der typisk bliver lidt ballade. Men for nu at gøre det rigtig sjovt, kan der sagtens være nogle trænede sopraner i selskabet, som ikke vil eller ikke kan komme ned i dybden. Det er normalt omkring c’et oktaven under – det såkaldte nøglehuls-c – at de får problemer.

Mange mænd vil gerne lidt højere op, typisk et par toner højere end kvinderne. Prøv bare – som kvinde – at synge med på en popsang med en mandlig sanger. Det ligger lidt skidt for rigtig mange kvinder. Nogle mænd er til gengæld rigtige basser og vil gerne synge dybt. De ligger ofte godt sammen med de kvindestemmer, der ikke vil højt op.

På tværs af alt dette har vi brummerne, eller dem vi kalder tonedøve. Men jeg vil næsten vædde med, at der i virkeligheden ikke er så mange af dem, der egentlig er tonedøve – de kan bare ikke finde sig til rette i tonearten, og synger så noget helt femte eller brummer lidt med dybt nede.

Og så er der børnene…

Hvis du skal synge med børn, er det en rigtig god ide at lægge sangene ret lyst. De dybeste toner skal ikke gå under nøglehuls-c’et. Børnestemmer er lyse og høje og det skal de have lov at være. Hvis vi voksne ’tvinger’ dem ned i et mørkere/dybere stemmeleje, så er det, de begynder at synge i tusind forskellige tonearter. I udgangspunktet kan rigtig mange børn synge stort set rent, men give vi dem ikke de fysiologiske muligheder for at lade deres stemmer fungere (altså lægger sangene et sted, hvor de kan synge med), ja, så bliver de opfindsomme.

Nu er forvirringen komplet – for de vil jo alle noget forskelligt? Og da du jo er blevet valgt til at sætte sangen an, må du balancere behovene. Hvad er det, vi skal i den pågældende situation? Er det forældre, der synger med deres børn? Er det juleaften med familien? Morgensang på arbejde? Fødselsdagssang for kollegerne? Fødselsdagssang i skolen? Sang med børnene i institutionen/skolen?

Det kan virke som ret meget arbejde for lige at sætte en sang an. Og jeg synes heller ikke, du skal nå at tænke alt det igennem hver gang.

Men tag disse meget generaliserede huskeregler med dig:

• Kvinder: dybt
• Mænd: lidt højere
• Børn: lyst

Og næste gang du skal sætte en sang an, så kig en ekstra gang på forsamlingen og vælg en passende strategi – ellers ender du med at synge solo eller blive skældt ud….

Syng godt – alle sammen 🙂

 

Mange hilsner Christina